Tilbage til Alle begivenheder

Demensrejsen fra Jorden til Månen - Teaterfortælling ved Vibeke Drewsen Bach

Oplev landskendte demens- og formidlingsekspert Vibeke Drevsen Bach, når hun besøger Herlev Medborgerhus med sin enestående teaterfortælling ”Demensrejsen fra Jorden til Månen”, som 65.000 i Danmark og Norden allerede har oplevet mærkbar effekt af.

”Der bliver brug for at alle gode kræfter trækker i samme retning og løfter i flok, hvis vi vil fremme blomstring i fremtidens globale demenslandsby”, siger den visionære teaterfortæller, der til daglig støtter og lærer familier, frivillige og kommuner kunsten at opdyrke træfsikre blomstringskulturer.

Tag en eller flere som du kender under armen og glæd jer til en fælles uforglemmelig oplevelse, når Vibeke vender den herskende demensfortælling på hovedet.

Vær forberedt på en kærlig hjerne- og hjertevask, en lysere tankegang og mere medlevende tilgang. Med i rygsækken får I enkle værktøjer, der avler mere håb end frygt.

Fra jorden til månen er langt mere end et klassisk foredrag. Det er faglig formidling og folkeoplæring i særklasse.

”Let’s shoot for the Moon”, som Vibeke Drevsen Bach siger. Her I Herlev Kommune stemmer vi højlydt i. Vi kan ikke være andet bekendt. I morgen er det måske os selv!

Billetter 50 kr.
Online billetsag HER.

Arrangeret i samarbejde med Eva og Kai Dige Bachs lille fond.

Tidligere begivenhed: 7. april
Troels Triers Zombie Show
Senere begivenhed: 14. april
Søndagsjazz: Jensens New Orleans Jazz