Herlev Jazz Club præsenterer:
Six Foot Stompers
Den 18. februar kl. 13.00 i Herlev Medborgerhus
SIX FOOT STOMPERS er et dansk jazz-orkester, hvis historie går tilbage til 1991, hvor 6 musikere med fælles interesse for jazzmusikken blev enige om at “stampe” et traditionelt jazz-band i gang.
I løbet af de år, der er gået siden da, er det lykkedes med swingende, publikumsvenlig jazz-musik at gøre orkestret kendt både i og uden for Danmark.
SIX FOOT STOMPERS har blandt andet deltaget i de to store Københavnske jazzfestvals, “Swinging Copenhagen” samt “Copenhagen Jazz Festival”. Internationalt har orkestret turneret i Tyskland, Sverige og Grønland, og deltaget i Festivals i Polen og Italien, samt ikke mindst deltaget flere gange i “French Quarter Festival” og “Fritzel`s Jazz-renuion” i New Orleans, USA.
Selvom SIX FOOT STOMPERS set i jazzhistoriens skær er et ” ungt ” orkester, har alle seks musikere en lang musikalsk fortid, ikke blot inden for traditionel jazz, men også swing- og big band musik, skifflemusik, rockmusik samt dansk, irsk og skotsk folkemusik.
Sammen repræsenterer orkestret således en musikstil, der har sine rødder i den traditionelle New Orleans- og Dixielandjazz tilsat de krydderier, inspiration fra andre stilarter giver. Repertoiret er bredt, og indeholder – ud over kendte jazz- og swingnumrer – evergreens samt andre melodier, der knytter sig til særlige lejligheder: Et orkester der spiller glad swingende traditionel jazz.
Bandets medlemmer:
Mogens Eghjort, trompet
Jens Brandt, klarinet
Gunnar Bay, trombone og vokal.
Torben Junker, banjo
Lars Nielsen, bas
Nils Christensen, trommer.
Madbestilling inden den 14. februar på jazz@herlevjazzclub.dk eller mobil 21530055.